Adrian Ross Duncans astrologi artikler på www.worldofwisdom.dk
Klik her for at printe siden
Tilbage til artikler
Vandbærere i magtpositioner

Der er ganske vist, at journalister verden over er taknemmelige over at Dick Cheney, leverede årets første gode underholdning da han den 11. februar 2006, skød sin jagtkammerat Harry Whittington i stedet for de vagtler, han sigtede på. (Notat 1.) Den 78-årige Whittington måtte på hospital med hagl tæt på sit hjerte, men han kom sig. Som en eksemplarisk Republikaner tog han fuldt ansvar for uheldet, og han følte sig tilskyndet til at sige fra hospitals sengen: “Min familie og jeg er meget ked af, alt vicepræsident Cheney og hans familie måtte gennemgå i denne uge”. Dick Cheney er Vandbærer, og jo, de ved, hvordan de skal vælge deres venner.

Men der er trods alt nogen, som kunne tro, at der er en vis symbolik i begivenheden. Cheney er manden, som i dagene efter den 11. september 2001 forlangte af sin stab, at den skulle finde information, som forbandt terrorangrebet med Irak, og derefter planlagde invasionen af et land, som indtil da var bemærkelsesværdigt frit for internationale terrorister. Som vicepræsident er Cheney et hjerteslag fra verdens mægtigste post, og han skød en advokat... en person hvis job, det er at opretholde loven. Metaforen er klokkeklar – Cheney er en trussel imod retfærdigheden.

Med en Jomfru Ascendant og Solen i Vandbæreren i 6. hus er der ikke nogen tvivl om, at Cheney er et engageret teamspiller og en samvittighedsfuld tjener.

Se horoskopet: Dick Cheney 30 Jan 1941 19.30 Lincoln, NE. AS 2.55 Jomfru

Det er klart, at Sol/Pluto oppositionen viser en person der godt ved, hvordan man håndterer magt, og den meget præcise seskvikvadrat fra Pluto til Mars viser ekstreme og livstruende situationer, som kan opstå fra tid til anden. Det er faktisk i år, at progressive Mars, som i øjeblikket befinder sig 2.30 Vandbærer, går i opposition til Pluto. Og når progressive Måne snart kommer på Pluto/Mars i maj og juni i år, vil det være en udmattende og endda traumatisk tid for Cheney... og en farlig periode for dem, han kommer i kontakt med.

Kvadraten fra Solen til Saturn og Jupiter i hans horoskop viser store ambitioner og udholdenhed. Den viser også en mand, der er meget stædig, specielt med hensyn til overbevisninger og principper –han skifter aldrig mening, men han er loyal. Hvad angår Irak-krigen siger Cheney, at han er: ”helt overbevist om, at vi gjorde det rigtige i Irak”, selvom en regulær borgerkrig er truende. Når Cheney siger, at han er overbevist, betyder det kun, at han simpelthen ikke er i stand til at lave om på sine rigide tænkning.

Da han skød sin kammerat, kom Månen sammen med transit Saturn 7 Løve, og aktiverede derved hans Sol/Saturn/Jupiter. Den langvarige Saturn opposition til hans Sol i 2006 begunstiger ikke ligefrem hans popularitet i øjeblikket, selvom der er amerikanere, der mener, at han bliver mere populær, netop fordi det var en advokat, han skød. Pudsig nok var Mars på 27 Tyr i præcis konjunktion med hans MC på selve dagen. Dette aspekt gentager sig ca. hver 2. år, hvorfor den kloge jæger burde afslå invitationer fra vicepræsidenten på disse tidspunkter. Transit Neptun var sekstil hans Mars ved uheldet, som muligvis er årsagen til den manglende præcision. Måske er der noget sandhed i, at han havde drukket lige forinden.

Transit Neptun kom i konjunktion med Cheneys Vandbærer Sol tidligt i 2003, da Irak blev invaderet, lige da Uranus kom på hans Descendant – hans udenlandske eventyr. Endvidere kom Pluto i konjunktion med hans Mars i Skytten tre gange ved invasionen. Alle de astrologiske indikatorer viser, at det var Cheney, som var hovedaktøren i denne krig. Hans haglbøsse var ladt. Watergate journalisten Bob Woodward skrev: ”Udenrigsministeren Colin Powell så den besættelse i Cheney i så høj grad, at ham bemærkede over for sine kollegaer at ’Cheney har en feber. Det er en absolut feber. Det er som om der ikke er andet, der eksisterer’.” Transit Pluto på Mars – OK?

Der er et andet mere bekymrende faktor i Cheneys horoskop, der kan undersøges i lyset af den store kontrovers forårsaget af Jyllandspostens tegninger af profeten Muhammed, som førte til optøjer verden over. Den danske statsminister Anders Fogh Rasmussen er også Vandbærer med Sol kvadrat Jupiter. Han nægtede at møde 11 ambassadører fra muslimske lande, fordi han mente at der ikke var noget at diskutere – han vil ikke skifte holdning så hvorfor holde mødet?

Det er delvis lykkes venstreregeringen at præsentere Muhammed-sagen som noget, der handler om ytringsfrihed, men i virkeligheden var der mange ting, ambassadører ønskede at diskutere udover tegningerne – blandt andet helt stemningen over for muslimer i Danmark. Men Danmarks Venstre regering har en magtbase, der hviler på Danske Folkeparti, der har medlemmer som Mogens Camre med klare racistiske holdninger. (Eksempelvis ” Alle vestlige lande er infiltreret af muslimer. Nogle taler pænt om os. Men de venter kun på at blive nok til at få os fjernet...”) Når Anders Fogh Rasmussen tager sit standpunkt i forhold til invandrere, ved han, at det giver ham stemmer. I internationale øjne er den en gang så oplyste Danmark en skygge af, hvad det har været, og det opfattes i omverden nu som et reaktionært og intolerant land.

Det var i marts 2006, at lederen af de Radikale, Marianne Jelved, i en hidtil uset personligt angreb sagde ” Fogh er en farlig mand, når han bruger sine evner til at splitte Danmark”. Hun mener, at Fogh har skabt en polarisering, som kan få alvorlige langtidsperspektiver. Det var selvfølgelig Fogh Rasmussens ”får og bukke” bemærkninger, der provokerede Jelved, idet han inddelte danskerne i dem, der gik ind på ”ytringsfrihed”, og dem der ikke gjorde.

Det er her, at Anders Fogh Rasmussens horoskop bliver rigtig interessant:

Se horoskopet: Anders Fogh Rasmussen 16 Jan 1953 2.02 Ginnerup, DK. AS 10.02 SC

Han har en Sol/Merkur konjunktion den sydlige Måneknude i 3. hus, så der er klart, at ytringsfrihed betyder utrolig meget for ham. Han er født kort efter en formørkelse med Solen i kvadrat til Jupiter, som befinder sig på Descendanten. Frihed er en ideologisk sag for ham, og der er nok derfor, han skrev bogen “Minimalstaten”. Problemet med Vandbærer/Tyr kvadraten (som Tony Blair også har) er, at den er stædig og selvretfærdig, og der er tydeligt, at det er noget Fogh Rasmussen har tilfælles med Dick Cheney, som har den samme Sol/Jupiter kvadrat mellem de samme to tegn.

Men der er en anden ting, at disse mænd – som har domineret de internationale nyheder i 2006 – har tilfælles. Den danske statsminister har Mars i 4. hus i kvadrat til Månen. Det er netop dette aspekt, der blotlægger hans farlighed med hensyn til at skabe splittelse blandt befolkningen. For det gør han. Marianne Jelved siger det således: ”Han stiller sig op som Vorherre, der kommer med bombastiske og kryptiske beskeder til befolkningen, som skaber stor splittelse.”

Det er fascinerende at se, hvordan transit Pluto har været i opposition til Fogh Rasmussens Måne og i kvadrat til hans Mars/Venus konjunktion på et tidspunkt, hvor Danmark har været i centrum af en enorme krise, som handler om religiøse karikaturer (Fiskene) i en stor avis (Tvillingerne). Hans horoskop udspilles på verdensscenen til stor skade for Danmark som helhed. Den etniske minoritet er faktisk Mars/Venus konjunktionen, som er indelukket i 4. hus, og peger som guds finger på Neptun på den ene side og Pluto på den anden. Det er sandelig større end, hvad han selv kan håndtere. Måske repræsenterer de indelukkede planeter en form for lidelse i hans personlige familieliv eller slægten; hans far var i hvert fald meget fattig, og måtte arbejde under slave-lignende forhold på den lokale storgård. Uanset den psykologiske eller slægtsmæssige baggrund har Fogh Rasmussen til stadighed haft en negativ fokus på indvandrere, og Pluto transitten har forløst det begravede psykiske materiale.

For dem, der interesserer sig for progressioner, er Anders Fogh Rasmussens horoskop en lækkerbisken. I løber af 2006 vil progressive Sol gå fra Fiskene til Vædderen, og progressiv Mars vil komme ind i Tyren. Venus på 1 Tyr er lige ved at gå stationær retrograd, hvilket betyder, at Mars faktisk vil komme i konjunktion med Venus om kun to år. Han er født med Mars kun to grader fra Descendant herskeren Venus, men den langsomt bevægende Mars indhenter den normalt hurtigere Venus, når han er 55 år gammel. Det kan have en stor effekt på hans forhold, men det tyder også på, at de kommende år vil være præget af uro og ufred. Det er også interessant, at progressiv Merkur er retrograd i Fiskene i disse år, og snart vil aktivere Venus/Mars kvadrat Månen. Dette tema vil forfølge ham resten af hans liv, og selvom han dumper nu, har han et par muligheder for at gøre det rigtigt senere. Men lige nu er den progressive MC åbenbart ved at forløse hans Neptun/Saturn konjunktion, ser situationen ikke så god ud, hverken for ham eller for Danmark.

For at komme tilbage til Dick Cheney, er der mange paralleller med den danske statsminister fordi – med Mars i 4. hus kvadrat Månen på nogenlunde samme grader i bevægelige tegn – han har den samme effekt på den amerikanske befolkning... han skaber splittelse og uro. I hans tilfælde danner Månen harmoniske sekstiler til Venus i Stenbukken og Uranus i 9. hus, og det har sikkert fremmet hans succes i olieindustrien. Siden invasionen af Irak har Pluto aktiveret Måne/Mars kvadraten, og det har spejlet sig i hjemlig uro og internationale kamp.

Disse to eksempler fra det politiske liv illustrerer hvor stærke de individuelle aspektmønstre udspiller sig på den nationale og internationale arena, så snart individet får en stor offentlig rolle. Medmindre vedkommende er meget bevidst om sin interne sammensætning, vil det psykologiske drama have en dyb effekt på de lande, hvor han eller hun hersker. At være Vandbærer betyder selvfølgelig ikke, at man vil ende som Cheney; en af USA’s mest respekterede præsidenter – Abraham Lincoln – var Vandbærer, og han var kendt for hans principfaste kamp for at afvikle slaveriet. Han havde også en Mars/Måne kvadrat.
Adrian Ross Duncan den 17. marts 2006.

1. Se karikaturtegninger af skudepisoden på: http://www.cagle.com/news/CheneyShoots/main.asp